10.000 tyske flygtningebørn kom til Danmark fra marts til maj 1945 uden deres mor og far. De følgende to år blev de isoleret i flygtningelejre, hvor der var mangel på mad, medicin og tøj.

Behandlingen af de mange uledsagede flygtningebørn, der var på flugt efter russernes invasion af det østlige Tyskland, beskrives i en ny ph.d.-afhandling som umenneskelig.

Afhandlingen tilføjer her i 60-året for Danmarks befrielse rystende nyt til efterkrigstidshistorien.

Børnene blev set som fjender
»Der blev fra myndighedernes side lagt en benhård linje over for de tyske børn. De blev set som fjender af Danmark og kom til at bære straffen for krigen og det had, danskerne havde til tyskerne. Den behandling de fik var simpelthen en humanitær katastrofe«, siger Kirsten Lylloff, der i morgen forsvarer sin afhandling ved Københavns Universitet.

»I historiebøgerne står der, at vi behandlede de tyske flygtninge godt. Den historie vil jeg gerne omskrive«, siger hun.

En læge skriver historie
Kirsten Lylloff er overlæge på Hillerød Sygehus, men har ved siden af studeret historie.

Det sidste halvandet år har hun haft orlov for at skrive sin ph.d. under vejledning af Hans Kirchhoff, en af de førende danske besættelsestidshistorikere.

Forhold i lejre kritisable
De uledsagede børn blev anbragt i lejre og barakker rundt om i landet - heraf fire deciderede børnelejre. I disse lejre var forholdene så kritisable, at børnenes tyske skolelærere, sendte utallige breve til myndighederne i Berlin for at bede om hjælp.

»Da flygtningene efter krigen blev sendt tilbage til Tyskland, insisterede de tyske myndigheder på, at de første flygtninge, der skulle hjem, var dem, der var endt i Danmark. Berlins magistrat så forholdene i de danske lejre som de værste i Europa for berlinerbørnene«, forklarer Kirsten Lylloff.

Afhandlingen viser, at hverken myndighederne eller Dansk Røde Kors hjalp de tyske børn.

Heller ikke Røde Kors hjalp
Røde Kors, der er afhængig af bidrag fra myndigheder og frivillige, kunne ikke få støtte til at hjælpe fjendens børn.

Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, kalder historien om børnene »et mørkt kapitel i Dansk Røde Kors og humanitetens historie«.

»Vi bøjer ydmygt hovedet, for vi var ikke i stand til at hjælpe. Afhandlingen er et utrolig vigtigt kapitel til at belyse den humanitære opdragelse«, siger Jørgen Poulsen og understreger, at den internationale Røde Kors-organisation trådte til og hjalp de tyske flygtninge.

Afhandling bør begynde principiel debat
Ifølge dr.phil. Palle Roslyng-Jensen, formand for bedømmelsesudvalget der skal vurdere afhandlingen, bringer den nyt i historien om efterkrigstiden.

»Kirsten Lylloff giver nye oplysninger langt ned i detaljen om de barske forhold, børnene levede under. Vi indstiller opgaven til mundtligt forsvar, og det gør vi kun, fordi vi mener, den er kvalificeret«, siger han.

Professor ved Roskilde Universitetscenter, Claus Bryld, mener, at afhandlingen bør sætte gang i en principiel diskussion om flygtningepolitikken i dag.

»Vi skal sætte et kritisk spejl op for den danske selvglæde, og det er på høje tid, vi reviderer billedet af vores indsats under Anden Verdenskrig. . Der går nok også 50 år, før vi begynder at diskutere den politik, vi fører over for uledsagede børn, der kommer til Danmark i dag«, siger Claus Bryld.silke.bock@pol.dk

Danmark svigtede 10.000 tyske flygtningebørn efter krigen

Uledsagede tyske flygtningebørn kom til at bøde for danskernes had til tyskerne. Ifølge eksperter ændrer oplysningerne billedet af Danmarks indsats ved krigens slutning.